Top banner
Banner

  ExCathedra.dk — juleevangeliet  
Categories Banner    Fortolkning:

   Juleevangeliet:

  

  
         
   Introduktion til siden
Om denne side
På denne side gengives i oversættelse en ultra-liberalists fortolkning af Juleevangeliet set med økonomiske briller og altså fra et libertariansk synspunkt.

Desuden gengives Juleevangeliet i sin danske oversættelse fra 1933.

   Den økonomiske lære af juleevangeliet

Omtale
Teksten nedenfor er oversat fra Llewellyn H. Rockwell Jr.´s udlægning af Juleevangeliet, Lukasevangeliet, kapitel 2, vers 1-14, i hans tekst fra 2001.

Hans originale tekst findes her: The Economic Lessons of Bethlehem. Rockwell er leder af Mises Institute i Birmingham, Alabama, i USA, en liberalistisk organisation og den førende organisation i videreførelsen af Ludwig von Mises's økonomiske teorier.
Fortolkning
Den økonomiske lære af juleevangeliet


I selve kernen af Juleevangeliet findes nogle vigtige pointer angående det fri marked, regeringer og velstandens rolle i samfundet.

Lad os begynde med een af de mest kendte fraser: »thi der var ikke Rum for dem i Herberget«. Denne sætning fortolkes ofte, som en grusom og hjerteløs afvisning af de trætte rejsende, Josef og Maria. Mange gengivelser af historien frembringer billeder af parret, der går fra herberg til herberg blot for at opleve indehaverne snerre ad dem for at få dem til at gå væk og til sidst smække døren i for næsen af dem.

Faktisk var herbergerne overalt i det hellige land stopfyldte på grund af Romerrigets dekret om, at alle skulle skrives i mandtal og beskattes. Herberger er private virksomheder, og kunder er deres eksistensgrundlag. Der var ingen grund til at afvise denne mand af aristokratisk byrd og hans smukke, gravide brud.

Under alle omstændigheder siges der ikke i andet kapitel af Lukasevangeliet, at de konsekvent blev afvist i byen. Der fortælles blot om en enkeltpersons velgørenhed, en enkelt indehaver af et herberg, måske den første person, de mødte, som – når alt kommer til alt – var forretningsmand. Hans herberg var fyldt, men han tilbød dem, hvad han havde: Stalden. Der er ingen beretning, om at indehaveren afkrævede parret så meget som en kobbermønt for det, skønt han, givet hans ret som indehaver af ejendommen, godt kunne have gjort det.

Det er i så fald bemærkelsesværdigt, at da ordet blev kød med Jesu fødsel, sket det ved det private erhvervslivs mellemkomst. Uden hans assistance ville historien have lydt helt anderledes. Folk klager over »kommercialiseringen« af Julen, men kommercielle interesser spillede fra starten af en vigtig og prisværdig rolle.

Og dog kender vi ikke engang navnet på herbergets ejer. I totusinde års fejring af Julen har anerkendelse af herbergets ejer været fuldstændig fraværende. Det er handelsstandens skæbne gennem hele historien: Klarer sig godt, gør godt, og bliver overset i sin servicering af menneskeheden.

Givet, hvis der var mangel på logi, skyldtes det en usædvanlig begivenhed skabt af en slags fordrejning af markedet. Når alt kommer til alt, må man sige, at hvis der havde været en tilbagevendende mangel på logi i Betlehem, ville erhvervsfolk have bemærket, at der var penge at tjene ved at opfylde dette behov, og de ville have lavet flere herberger.

Det skyldtes et dekret fra regeringen, at Maria og Josef og mange andre som dem, overhovedet skulle ud at rejse. De måtte rykke sig selv op med rode i frygt for kejserens ansatte og deres folketælling og deres skatteindkrævning. Og overvej lige omkostningerne ved at gå »op fra Galilæa, fra byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Betlehem«, for ikke at tale om den tabte arbejdsfortjeneste Josef måtte lide ved at skulle forlade sin virksomhed. Derfor har vi en anden pointe: Regeringers brug af tvang skader markedet.

Går vi videre i historien, kommer vi til de 3 konger, kaldet de vise mænd. Snak lige om en historisk abnormitet – »kloge konger«! De fleste konger opførte sig som Kejser Tiberius’ lokale mand, Herodes. Ikke bare beordrede han folk til at forlade deres hjem og selv betale for rejseomkostningerne med det formål at skulle være skatteydere. Herodes var også en løgner: han fortalte de vise mænd, at han ønskede at finde Barnet, så han kunne »komme og tilbede det«. (Matthæus, kapitel 2, vers 8) Faktisk ønskede Herodes at dræbe ham. Således endnu en pointe: Man kan ikke stole på, at politikere fortæller sandheden.

Da de først havde fundet Den Hellige Familie, hvilke gaver havde De Vise Mænd da med? Ikke suppe og sandwich’er, men »guld, røgelse og myrra«. Disse var de mest sjældne varer i den del af verden på det tidspunkt, og de må have haft en meget høj markedspris.

I stedet for at afvise gaverne som værende alt for ekstravagante, modtog Den Hellige Familie gaverne som værdige for Messias. Der er heller ingen overlevering, der antyder, at Den Hellige Familie betalte nogen skat af denne kapitalgevinst, skønt sådanne gaver forøgede deres formue betragteligt. Derfor endnu en pointe: Der er intet umoralsk ved at have formue; formue er noget, der skal værdsættes, ejes af private, gives bort og byttes væk.

Da de Vise Mænd og Den Hellige Familie fik nys om Herodes’ plan om at dræbe den nyfødte Guds søn, overgav de da sig? Overhovedet ikke. De Vise Mænd, vise som de var, snød Herodes og »droge ad en anden Vej tilbage til deres Land«, Matthæus, kapitel 2, vers 12) idet de tog deres skæbner i deres egne hænder. (Herodes fik senere udført en voldsom eftersøgning af dem.) Med hensyn til Josef og Maria rådede en engel Josef til at tage »Barnet og dets Moder og fly til Ægypten.« (Matthæus, kapitel 2, vers 13) Med andre ord, de nægtede. Fjerde pointe: Englene holder med dem, der trodser regeringer.

Evangeliernes tekster om Jesu fødsel er blot begyndelsen på beskrivelsen af det private erhvervslivs betydning og det dårlige ved regeringer. Jesus anvendte tit kommercielle eksempler i sine ligninger (f.eks. arbejdere i vingårde, ligningen om de skjulte Talenter) og han gjorde det klart, at han var kommet for at frelse selv så afskyelige syndere som skattefolk.

Og lige som hans fødsel blev gjort mulig af indehaveren af et »herberg«, er det samme græske ord »kataluma« anvendt til at beskrive stedet for den sidste nadver før Jesus blev korsfæstet af regeringen. Således var det private erhvervsliv der lige fra fødslen af, livet igennem lige indtil døden, og sørgede for tilflugtssteder med ly og produktivitet, som det også gør i vore liv.



   Lukas, 2:1-14

Om teksten
Her gengives Juleevangeliet, d.v.s. Lukasevangeliet, kapitel 2, vers 1-14, i sin danske version fra 1933, altså den tekst, der er udlagt med økonomiske briller ovenfor.


Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,) Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde. Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget. Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord. Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre Og Engelen sagde til dem: »Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket. Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By. Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.« Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde: »Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!«



Bottom Banner

© Asbjørn B. Christensen 2012